De to store Penguin-opdateringer – og alle de små i mellem – har medført store og spændende ændringer for søgemaskineoptimering som felt. Men én ændring især har medført meget opmærksom, da den kan bruges til negativ søgemaskineoptimering.
Før i tiden kunne man lave nok så mange irrelevante og spam-lignende links til ens website. Måske hjalp de, og måske hjalp de ikke. Men man ville aldrig blive straffet for de dårlige links og “worst case scenario” var altså, at linksne mistede deres saft og kraft. At ens links blev værdiløse.
Det blev der ændret på med Penguin. Herfra blev det muligt rent faktisk at få straffet ens site, hvis man havde store mængder af dårlige links indgående til websitet uden lige så store eller større mængder gode links til at dæmme op for det.
Ikke alene fører dette til, at man som webmaster skal passe på med de links, man bygger til eget website – men det betyder også, at ens konkurrenter kan få straffet ens site ved at bygge dårlige links hertil.
Flere eksempler på dansk allerede
Negativ søgemaskineoptimering er altså blevet gjort til en meget aktuel mulighed med Google Penguin-updaten. Og vi skulle ikke vente længe hverken i Danmark eller resten af verden for at se de første eksempler på, at det også er bragt til udførelse.
Et eksempel, der har fået mediedækning, er inden for e-cigaret-branchen. Markedet er stort, men der er mange konkurrenter og en enkelt konkurrent har set sig nødsaget til at pege irrelevante, russiske links mod de andre konkurrenter[1] – hvilket fik dem til at falde mange sider alle sammen i Googles indeks med store hug i omsætningen til følge.
Ønske om at fjerne incitament til manipulation
Hele formålet med at lave Penguin-opdateringen fra Googles side af var at dæmme op for den stigende manipulation af søgemaskinen.
Søgemaskineoptimister var blevet mere og mere aggressive i jagten på de givende øverste sider på Google, og det førte til grovere og grovere metode. Især linkspam var i stigning – brugen af de såkaldte splogs, spam blogs, kommentarspam, profillinks på engelske fora og des lignende.
De irrelevante links kunne bruges til at booste næsten ethvert sites placering.
Set ud fra det synspunkt var Googles Penguin-update sympatisk, da den fik gjort kål på en god del af incitamentet til linkspam.
Men en del af denne pakke var, at gøre dårlige links potentielt skadelige og på den måde åbnede man en dør for, at konkurrenter kunne bringe hinanden i knæ for på den måde selv at stige.
Gode og autoritære links blot endnu vigtigere
Det betyder, skal man prøve at konkludere på det, at gode links kun er blevet endnu vigtigere at skaffe for et website.
Først og fremmest fordi, at det er de gode links, der skaber rankings i søgeresultaterne og som får en over konkurrenterne.
Men lige så vigtigt fordi, at de gode links også kan bruges som ballast, hvis en af ens konkurrenter skulle vælge at forsøge at bringe en ned – i stedet for at bringe sig selv op.
Søgemaskineoptimering og linkbuilding især er blevet sværere – men frugterne af at gøre arbejdet godt er kun blevet større og mere tilgængelige, da konkurrencen nu er blevet jævnet ud takket være Penguin.