Der er skrevet meget om hvilke links, der ikke længere virker efter Googles penguin-opdateringer. Men meget lidt spalteplads er givet til det emne, man som webmaster rent faktisk kan bruge til noget – nemlig, hvilke links kan jeg så rent faktisk lave?
Som kort opsummering har SEO-branchens folk anbefalet, at man siden Penguin-opdatering (og for enkeltes vedkommende også lidt før) har undgået spam blogs, profillinks, kommentarspam og engelske links som den primære andel af et websites links og så fremdeles.
For de links, man til gengæld gerne må bygge, gælder især ét nøgleord: Relevans.
Links fra relevante sider tæller stort
Googles søgemaskineoptimering har altid bygget på relevans. Google skal servere relevante resultater for brugeren for at denne bliver ved med at bruge søgemaskinen. Derfor vægter relevans også mere og mere i forhold til de links, der bliver bygget.
Profillinks, kommentarspam og spam blogs som linkbuilding har de ting til fælles, at de ikke har relevans for den side, der bygges links til. Sider med emner i øst og vest linker alle sammen, og typisk også med meget specifikke ankertekster, til et givent site. Man kan udmærket skrive en enkelt relevant artikel, men på et domæne, der i store træk er fuldstændigt irrelevant.
Fremtidens linkbuilding hører ind under relevans.
Opbyggelsen af relevante ressourcer er en mulighed. Er der ingen relevante ressourcer at bygge links fra kan man skabe sine egne ressourcer – såfremt man stadig er i stand til at “skjule” for Google, hvem domænerne faktisk tilhører.
En anden mulighed er at finde relevante blogs og websites inden for ens niche og høre, om man har mulighed for at tilbyde et stykke indhold mod at få et link igen. Det er blevet kendt som gæsteblogging i SEO-branchen, men ordet gæsteblogging har fået negative associationer i samme for at være en dårlig undskyldning for blot at få et link indholdets kvalitet uanset.
Tilbyder du noget af relevans til en side inden for din branche, vil du dog også have mulighed for at få et godt link ud af dette.
En tredje mulighed er at se de af dine konkurrenter, der i lang tid har haft førstepladsen på et vigtigt søgeord og se specifik, hvilke indgående links de har – og så om muligt kopiere dem. Her er tricket dog at vælge en konkurrent, der i meget lang tid har ligget nummer 1, da du ikke ønsker at kopiere links fra en anden konkurrent, der kun kortvarigt har førstepladsen som følge af såkaldt Black Hat-SEO.
Fælles for alle ovenstående er, at relevansen er i højsædet.
1 relevant og autoritært link er bedre end 50 ringe
Linkbuilding i dag, post-Penguin, handler om kvalitet. Man kan nemt retfærdiggøre at bruge mange timer på at skaffe et rigtigt godt link i stedet for bare at skyde links afsted i øst og vest på alle sider, man har adgang til.
De gode og relevante links er nemlig mange gange bedre end de hurtige og ringe. Om ratioen er 1 til 50, 1 til 500 eller 1 til 5000 er svært at svare på – især i og med, at tilpas mange ringe links nu ikke alene kan have ringe værdi, men faktisk kan have decideret skadelig virkning over for ens website. Og så er det måske 1 til 5 millioner.
Når du bygger et link i fremtiden, bør du spørge dig selv – er det her et relevant link? Er det tilfældet har du et godt udgangspunkt!