Straffet? Google giver dig en chance – eller gør de?

Mange websites, også i Danmark, har oplevet at blive straffet for deres linkprofil i anledning af en af de mange Google Penguin-opdateringer. Websiteejere har set deres website falde drastisk eller endog blive smidt ud af indeks som følge af alt for mange dårlige og spam-lignende links.

Google har udstrakt en hånd til disse websiteejere i form af deres såkaldte Disavow-tool. Det har fået navnet “Afvis links” på dansk.

Værktøjet giver dig mulighed for at frakende dig visse links og værdien af disse. Har du fået en stor mængde negative og ringe links til dit site kan du gå ind, såfremt du har bekræftet dit site på Google Webmaster Værktøjer, og frasige dig værdien af disse links. Formålet er at Google helt ser bort fra disse links, når de måler værdien af dit site.

Værktøj med negativ SEO

Oprindeligt blev Disavow-tool indført, da SEO’ere havde fundet ud af et hul i Google Penguin-opdateringerne: Man kunne nu blive straffet for dårlige links. Så hvis man nu rettede disse dårlige links med ens konkurrenter i stedet for ville de jo så blive straffet – og man kunne stige på deres bekostning.

I og med at effekten af negativ SEO blev bevist var Google nødt til at reagere – og deres reaktion var Disavow-tool. Nu kunne man som webmaster frasige sig værdien af ringe links, man ikke selv havde noget med at gøre.

Idéen er god. Men..

Virker det?

I dag er det ikke endeligt bevist, om Googles Disavow-tool virker eller ej. Der er både historier med fortællinger om, hvordan et website er kommet ind i indeks igen og har fået sine gamle placeringer igen, men der er ligeledes historier der, fortæller den modsatte historie – at Disavow-tool absolut ingen effekt har haft. Det de gode intentioner og udførelse til trods.

Det bliver endnu sværere på dansk, da vi, heldigvis, har relativt få sager med Disavow-tool. Men de, der har forsøgt sig, fortæller om meget blandede erfaringer med værktøjet.

Google noterer selv, at det ikke er nok at bruge disavow-tool. Man skal gøre alt, man overhovedet kan for selv at få fjernet de ringe links i tide og for den på den måde at undgå den straf, man ellers er blevet pålagt sig. Det er kun links, man absolut ingen indflydelse har over, man bør bruge disavow-tool til at frasige sig igen.

Værktøj mod manipulerende søgemaskineoptimering – black hat SEO

Flere SEO’ere har dog mistænkt Google for at have haft lyssky motiver med at indføre deres disavow-tool. At det ikke er et værktøj til at redde de uskyldige ofre, der er blevet ramt af negativ søgemaskineoptimering, men at det faktisk nærmere er en måde at optrævle ”black hat SEO” på.

Black hat SEO handler om, at man forsøger at manipulere søgeresultaterne. Det sker blandt andet med store blognetværk, man har mulighed for at linke fra. Google kan med deres disavow-tool få indblik i, hvilke domæner der bliver brugt i et sådant blognetværk, hvis blot en enkelt bruger “sladrer”.

Og når først det sker, kan korthuset ramle og alle de andre brugere få frataget deres værdi eller måske endda blive straffet for deres brug af de manipulerende metoder.

Disavow-tool kan både være en ven og en fjende – det har vi endnu til gode at finde ud af. Og det især på dansk. Det er et spørgsmål, Penguin-opdateringer har stillet og som vi endnu har til gode at få besvaret.